Arbejdsmetoderne er inspireret af TEACCH-principperne med kontinuitet, forudsigelighed og genkendelighed som nøgleord. Det betyder at hverdagen er bygget op med en fast struktur med bl.a. dagsprogrammer, ugeskemaer og årsplaner tilpasset den enkeltes niveau. Vi tilbyder tydelig, synlig, konkret og visuel kommunikation med brug af tegneseriesamtaler, sociale historier, KAT-kassen, PECS m.m.
